00

Om Danske Kroer & Hoteller


Mere end 100 kroer, hoteller, slotte og herregårde

Det begyndte for snart mange år siden. Nogle kroer i Jylland fandt ud af, at det var en god idé at arbejde sammen om at få flere gæster. Siden kom også fynske og sjællandske kroer med i samarbejdet, og det blev til sammenslutningen Dansk Kroferie, som i dag tæller om mod et halvt hundrede kroer og hoteller over hele landet. Mange af kroerne er kongeligt privilegerede kroer, som har ligget ved de gamle hovedfærdselsårer i adskillige hundrede år, og som sætter en ære i at fastholde de gode gamle traditioner for godt gæstgiveri.


Byhoteller

I dag omfatter Danske Kroer & Hoteller flere typer kroer og hoteller, men fælles for dem er at de lægger vægt på den personlige betjening og det gode værtskab. Midt i byerne ligger City Hotels, hvis gæster kan nyde godt af den centrale beliggenhed, som giver masser af muligheder for at opleve byernes atmosfære og mange kulturelle og gastronomiske tilbud. Der er eksempelvis fem hoteller i København at vælge imellem, og ellers finder man City Hotels i byer som Thisted, Brønderslev, Hjørring, Aalborg, Aarhus, Silkeborg, Skanderborg, Esbjerg, Varde, Assens, Roskilde, Sorø og Helsingør.


Klassiske hoteller

Classic Hotels findes både ved vandet, på landet og i byen, og de anstrenger sig for at give hver enkelt gæst en oplevelse i særklasse. Hver kro og hvert hotel har sin egen historie, sine egne traditioner og sine egne specialiteter, og Classic Hotels findes også over hele landet – fra Nordjylland til Møn og Bornholm.


Slotte og herregårde

Fra 2011 omfatter Danske Kroer & Hoteller også 6 Slotte & Herregaarde, nemlig 1 i Jylland, 2 på Fyn og 3 på Sjælland. Slots- og herregårdsferie i enestående historiske rammer er en oplevelse af de helt store – uanset om det drejer sig om weekendophold eller miniferie, møder og konferencer eller selskaber og fester.

4.500 værelser

Danske Kroer & Hoteller er en frivillig forening, der består af individuelt ejede kroer og hoteller over hele Danmark. Danske Kroer & Hoteller tilbyder f.eks. weekendophold, miniferie, wellness- og gourmetophold golfferie samt muligheder for afholdelse af møder og konferencer. Alle kroer og hoteller i foreningen er klassificeret med minimum 3 stjerner i HORESTAs hotelklassifikation. I alt råder Danske Kroer & Hoteller over ca. 4.500 værelser, som naturligvis alle som minimum har douche, toilet, tv og telefon.

Booking 


Kontakt os på telefon
43 71 18 19

Klik herunder for at forespørge på ledige værelser og priser
Klik her for at booke værelser

Receptionens åbningstider:


Mandag – torsdag kl. 07 - 23
Fredag kl. 07 - 18

Lørdag og søndag

kl. 07 - 16

Ønsker du at tjekke ind eller ud uden for receptionens åbningstider, se fremgangsmåde under ”faciliteter”
 

Taastrup Park Hotel A/S | Brorsonsvej 3 | DK-2630 Taastrup | Tel. (45) 43 71 18 19 | Fax (45) 43 71 18 22 | info@tphotel.dk