Mad og kaffe på farten? Skal du ud på tur eller på arbejde, så tag frokosten eller kaffen med fra Taastrup Park Hotel.
MADPAKKE / LUNCHBOX
Det kan være rart at have mad med på farten, og det behøver du ikke at undvære, selv om du bor på hotel.
Om morgenen kan du smøre en lækker madpakke med alle de gode sager på morgenbuffeten.
Spørg personalet i receptionen, så får du en lunchbox, som du kan opbevare frokosten i.
Det koster 59 kr. per person.
KØREKAFFE - HELT GRATIS
Det er dejligt at nyde en kop kaffe i bilen, så inden du forlader hotellet, er du velkommen til at få fyldt din egen termokande – naturligvis uden beregning.